For at få den bedste oplevelse af vores site, skal du have
Flash player installeret på din computer og aktiveret
javascript i din browser. Download Flash player her til højre.

Download Flash Player

Kompetencer

Når elitesportsfolk har succes, er det fordi de har haft et mål, et brændende ønske om at nå dette mål samt viljen til at yde de indsatser, det har krævet at opnå succesen. Elitesportsfolk ved også, at det er nødvendigt at bryde dårlige vaner og fokusere energien på konstant at blive bedre.

Det er nøjagtig det samme når virksomheder ønsker at opnå bedre resultater. Her handler det om, at medarbejderne forstår, accepterer og motiveres af målet. Ligesom hos elitesportsfolk er medarbejdernes indre drivkraft essentiel for at opnå succes.

Verden er fuld af talentfulde sportsfolk der aldrig har opnået succes, ligesom mange virksomheder har haft den rigtige strategi men aldrig har opnået de ønskede resultater. Resultater kræver action, denne action kommer indefra, så i begge tilfælde er manglende indre drivkraft ofte en stor del af årsagen.

Hos INNER ACTION arbejder vi med at tænde den indre drivkraft og har fokus på at få individet med. Sammen sætter vi mål og identificerer hvilke indsatser det kræver at opnå excellente resultater.

Udviklingsforløbet tilpasses således at organisationen, teamet eller det enkelte individ får det optimale udbytte.

Komplet liste over vores kompetencer

Meeting Excellence

Hvad kendetegner egentlig effektiv mødekultur og effektiv mødeledelse?
Vi arbejder med de opgaver der ligger i planlægningen, i gennemførelsen og i opfølgningen, hvor du blandt andet uarbejder en checkliste, der sikrer en optimal planlægning af ethvert møde.
Der arbejdes med hvordan vi genererer ideer, prioriterer, diskuterer, beslutter og konkluderer på en måde, så vi sikrer optimale beslutninger samt accept af disse på en effektiv og struktureret måde.
Vi arbejder med hvad en effektiv mødekultur kræver af mødedeltagerne, og hvordan vi håndterer den besværlige mødedeltager.
Der bliver løbende anvendt teknikker og givet tips til at gennemføre denne krævende disciplin og disse afprøves efterfølgende i sjove og udfordrende cases.

Powerfulde Præsentationer

Hvad kendetegner egentlig en powerfuld præsentation? Hvordan bruger vi krop og stemme? Hvordan motiverer vi vores tilhørere og hvordan får vi dem til at huske vores budskab? Hvordan involverer vi tilhørerne uden at miste kontrollen?
Vi begynder med at identificere de individuelle styrker og udviklingsområder. De præsentationstekniske færdigheder optimeres gennem ny viden, videotræning og feedback fra træner og øvrige kursister. Vi arbejder med, via idésalg, motivation og strukturerede præsentationer at sælge budskabet effektivt.
Gennem accelerated learning workshops forbedres vores færdigheder og dagene afsluttes med eksamen i excellent præsentationsteknik.

Vinderadfærd i dagligdagen!

Hvad kendetegner egentlig vinderens adfærd og holdninger?
Hvad kan vi lære af vinderen, og hvordan kan vi lære at vinde endnu mere i hverdagen?
Hvilken adfærd er mest hensigtsmæssig når man skal vinde sammen med andre?
Det er nogle af de spørgsmål, som det interaktive foredrag ”Vinderadfærd i dagligdagen” får os til at tage stilling til gennem LEGO-øvelser, dialog og fortællinger fra elitesportens verden.

Det Excelalente Team

Hvad kendetegner egentlig Det Excellente Team?
Vi arbejder med en lærerig case, hvor samarbejde er en forudsætning for succes!
Hvilke krav stiller det til hver af os? Hvad er opskriften på det Excellente Team?
Hvordan undgår vi suboptimering i hverdagen, og hvad skal der til for at sikre en win/win kultur?
Hvilke forventninger har vi til hinanden? Hvad kan vi bidrage med i gruppen?
Det er nogle af de spørgsmål vi konfronteres med, når vi arbejder med ”Det Excellente Team!”.

Samarbejde på Det Excellente Team

Vi arbejder med Det Excellente Team som rollemodel og ser på, hvad der kendetegner et Excellent Team.
Du inviteres til LEGO CITY hvor byens borgmester har en krævende opgave til dig og dit team.
I en sjov og udfordrende case testes gruppens evner indenfor tværfaglig kommunikation og samarbejde.
Der evalueres løbende med fokus på udviklingsområderne.
Efter aktiviteten drages der paralleller til dagligdagen.

Spillerprofiler på Det Excellente Team!

Et utrolig stærkt redskab når vi arbejder med at forbedre samarbejdet og kommunikationen i grupper.
Via en selvtest får du indsigt i din egen personprofil. Er du en entusiastisk papegøje, en diplomatisk fredsdue, en analytisk ugle eller er du en målrettet ørn? Din selvtest giver ikke kun svaret på disse spørgsmål, den giver dig også værdifuld indsigt i din egen kommunikationsprofil. Du opnår ligeledes indsigt i hvordan du identificerer andres dominerende type, og hvordan du kan anvende denne viden i hverdagen.
Sjove cases og individuel feedback gør dette emne både meget lærerigt og personligt.

Effektiv kommunikation på Det Excellente Team

Hvad kendetegner effektiv kommunikation? Vi arbejder med de 3 kommunikationskrav og de 4 trin til effektiv kommunikation, herunder hvordan du sikrer dig at modtageren har forstået dit budskab samt aktiv lytning. Sidst men ikke mindst arbejder vi med motiverende kommunikation.
Kort sagt: I dette modul får du de nødvendige redskaber til at få succes med din kommunikation!

Win/win kommunikation

Hvad kendetegner win/win kommunikation? Hvordan kommunikerer du egentlig selv når du er presset?
Vores kommunikationsmønstre er stærkt påvirkede af vores barndom. På dette kursus får du indsigt i dine egne mønstre, og du lærer at genkende og håndtere andres uhensigtsmæssige kommunikation, inden konflikten opstår.
Vi arbejder med transaktionsanalyse, konflikttrappen samt konflikternes sprog.
Denne indsigt er essentiel, når du skal skabe win/win kommunikation i hverdagen.

Projekt Excellence

Hvad kendetegner et excellent projektforløb? Hvilke processer skal vi igennem og hvilke værktøjer skal bruges under opstart, gennemførelse og afslutning af et excellent projekt?
Vi får indblik i hvordan et excellent projekt igangsættes, og hvordan der holdes styr på planlægning og overblik igennem hele projektforløbet. Du introduceres for værktøjer, som hjælper dig til at afdække risici, identificere kritiske faktorer samt skabe en synlig retning for projektet. Du introduceres ligeledes for værktøjer til at identificere nødvendig viden og ressourcebehov i projektet samt til fordeling af roller og ansvar i projektet. Projekter er drevet og udført af mennesker. Disse menneskers evne til at kommunikere og motivere hinanden er afgørende for projektets succes, derfor vil du også blive klædt på til at håndtere ”The Human Factor” succesfuldt. Derfor vil du også få værktøjer indenfor kommunikation, motivation og samarbejde.

Team Inner Action

Alle Trainere er kompetente undervisere og individualister med solid erfaring fra erhvervslivet bag os. Denne erfaring bruger vi, når vi dagligt udfordrer og inspirerer organisationer, ledere, teams og enkeltindivider til udvikling og succes.

CLAUS LEHMANN

Claus Lehmann

Claus er en engageret og erfaren underviser med en bred erfaring fra elitesporten og erhvervslivet bag sig. Ud over at have spillet professionel basketball, har han en baggrund som leder i restaurationsbranchen, som salgschef i forsikringsbranchen, uddannelseskonsulent hos Cultivator og senest som Global Trainer hos LEGO.

Claus blev oprindeligt hentet til LEGO som global salgstrainer. Hans opgaver var assessment af sælgernes færdigheder og planlægning samt implementering af målrettede træningsforløb bl.a. i forbindelse med LEGOs globale salgs- og marketingkonferencer.

Eftersom Claus har stor erfaring med at afholde kurser i intern kommunikation og samarbejde for TDC, var det også meget naturlig at anvende Claus som kursusleder og facilitator på mange interne opgaver af denne karakter. Især i forbindelse med implementering af organisationsændringer og som proceskonsulent på flere globale projekter.

Claus har ligeledes udarbejdet og implementeret Sales & Service Excellence koncepter for både LEGO Brand Retail butikkerne i Europa & USA og i LEGOLAND.

Da Claus tidligt var involveret i implementeringen af LEGO’s Brandstrategi, var det også naturligt, at han var en del af det team, der udarbejdede LEGOs og LEGOLAND parkernes globale introduktionsprogrammer, hvor nye medarbejdere introduceres til virksomheden, dens vision og dens værdier.

I forlængelse heraf udarbejdede Claus en træningsmanual, med det formål at sætte fokus på implementering af playful learning i uddannelser overalt i virksomheden.

Derudover har Claus også evalueret og undervist både funktionærer og ledere i excellent præsentationsteknik og har ligeledes implementeret effektiv mødeledelse i flere ledergrupper.

I 2004 grundlagde Claus INNER ACTION og har siden arbejdet som selvstændig konsulent og trainer for LEGO og mange andre spændende virksomheder, som har valgt at samarbejde med Claus og INNER ACTION omkring udvikling af deres medarbejdere, ledere, teams og organisationer.

I dag arbejder Claus og hans team af trainers med at løse en bred vifte af opgaver indenfor kompetence- udvikling, kommunikation og samarbejde.

GUNHILD RØY

Gunhild Røy

Gunhild er en kompetent og energisk underviser. Hun er desuden en skarp observatør med stor psykologisk indsigt, og hendes evne til at give målrettet feedback er stærkt motiverende og sikrer et værdifuldt og personligt udbytte for deltagerne.

Når ikke Gunhild er aktiv i træningslokalet kan du møde hende ude i virksomhederne, hvor hun fungerer som sparringspartner for organisationer, ledere og medarbejdere.

Gunhild har en baggrund som bygningsingeniør med10 års erfaring som projektleder for udviklingsprojekter i en bred vifte af brancher i både nationale og internationale virksomheder.

Ud over at have solid indsigt i og erfaring med alle projektets faser har hun etableret, opbygget, ledet og motiveret adskillige tværfaglige projektteams bl.a. hos LEGO.

På strategisk niveau har Gunhild arbejdet med udvikling af projektorganisationer og implementering af projektkulturer i større og mindre virksomheder. Desuden har hun udviklet en projektmanual for en større produktionsvirksomhed.

Desuden har Gunhild arbejdet med procesudvikling i form af identificering og implementering af snitflader i virksomheder i forandring samt håndteringsprocesser for opgaver.

Igennem hele Gunhilds karriere har grundlaget for succes været overblik, gode kommunikationsevner, evnen til at kunne sælge ideer samt evnen til at kunne holde store grupper af mennesker motiverede. Disse erfaringer anvender hun aktivt i sit daglige arbejde i INNER ACTION, hvor hendes kernekompetencer ligger indenfor kommunikation, samarbejde, ledelse, psykologi og præsentationsteknik.

JESPER VOLK

Jesper Volk

Jesper er en entusiastisk underviser med en positiv energi, der smitter. Jesper er egentlig uddannet Biolog fra Århus Universitet med speciale i adfærdsbiologi og har bl.a. arbejdet med stress hos fisk og pelsdyr. Efter studiet arbejdede han som projektleder hos en miljø/natur organisation men har siden valgt at fokusere på menneskers adfærd og herunder at specialisere sig i stressforebyggelse.

Jesper har siden løst mange opgaver omkring stressforebyggelse både i offentlige institutioner og i større danske virksomheder.

Da den internationale tekstilvirksomhed KVADRAT A/S ønskede at blive en af Danmarks Sundeste Virksomheder, var det naturligt bl.a. at fokusere på forebyggelse af stress i virksomheden.

Jesper var her med i hele processen omkring udviklingen af virksomhedens stresspolitik samt implementeringen af en intern uddannelse, hvor både ledere og medarbejdere blev uddannet som StressMentorer.

Som Trainer hos INNER ACTION arbejder Jesper til daglig med teambuilding, kommunikation og naturligvis stress-management hos vore mange faste samarbejdspartnere.

LARS EGSVANG

Lars Egsvang

Lars er en energisk og humørfuld underviser, der brænder for at bidrage til udviklingen af mennesker gennem træning og coaching.
Han tror på, at alle med energi og vilje, kan inspireres og hjælpes til endnu bedre resultater - uanset på hvilket niveau man arbejder i en organisation.

Lars har erfaring fra en bred vifte af brancher. Han har arbejdet med opsøgende salg og produktpræsentation i kopimaskine-branchen samt været ansvarlig for salg og markedsføring i VVS-branchen.
Herefter var Lars i 10 år ansat som international Salgs- og Marketingsdirektør for en større tysk virksomhed med ansvar for opbygning af en international salgs- og marketingsstrategi for Norden, Island og Baltikum.
Senest som Market Manager hos Herstal A/S, havde han ansvar for opbygning af et salgsteam i Norden og markedsføring af virksomhedens designede lamper og isenkramudstyr.

Hos INNER ACTION underviser og coacher Lars i dag virksomhedsledere, sælgere og medarbejdere i både private og offentlige virksomheder indenfor hans kernekompetencer, som er salg, ledelse, coaching, mentoring, personlig effektivitet og teamudvikling.

Du vil opleve Lars som direkte, vedholdende og nysgerrig efter at finde de rette veje for de personer eller teams han arbejder med. Eget ansvar og eget initiativ er fundamentet i hans arbejde.

Lars er certificeret som NLP Coach, NLP Master, Enneagram coach og indenfor Spiral Dynamics/Graves værdisystemer.

MERETE LENBROCH

Merete Lenbroch

Merete Munkholm Lenbroch er en inspirerende trainer, proceskonsulent og coach, med en stærk baggrund indenfor især NLP. Du vil opleve Merete som en kompetent underviser, der formår at bringe gruppens erfaringer i spil. Når hun styrer en gruppen igennem en værdiskabende proces er hun både målrettet og vedholdende.

Merete har stor ledelseserfaring fra det private erhvervsliv efterfulgt af en solid karriere som trainer, proceskonsulent og coach.

Igennem hele sit arbejdsliv har hun beskæftiget sig med udvikling, herunder udviklingen af individer, teams samt offentlige og private organisationer med fokus på både medarbejdere og ledere.

Igennem årene har Merete ligeledes konstant arbejdet med sin egen udvikling, hvorfor hun først har uddannet sig indenfor NLP, kommunikation og coaching for derefter igennem en årrække at undervise professionelt indenfor netop disse områder.

Merete har drevet sin egen konsulentvirksomhed de seneste 7 år, men har nu valgt også at blive en del af Team INNER ACTION, hvor der er mange fælles holdninger til hvordan vi bedst skaber værdi for de individer, teams og organisationer vi møder i hverdagen.

Learning by doing er for Merete den naturlige vej til implementering og integrering af uddannelse, udvikling og teori. Merete tror ligeledes på, at en øget bevidsthed om vigtigheden af balance i det enkelte menneske og den enkelte organisation vil skabe større ansvarlighed.
Netop denne ansvarlighed er noget hun forudser, bliver essentielt i fremtidens virksomheder.

Læringsteori

Vejen fra gode intentioner til excellente resultater er ikke altid så kort som vi kunne ønske os, specielt når viden skal omsættes til personlig og faglig vækst og ikke blot økonomisk fremgang.

De fleste af os er på diverse uddannelser og kurser opdraget til at finde os i ”tankpasserpædagogikken”.
Denne pædagogik kender vi bedst fra den klassiske katederundervisning, hvor en fagekspert taler i timevis kun støttet af en overhead eller en tavle og et stykke kridt.

Læringsforskningen (bl.a. Konstruktivismen) understøtter, at indlæring slet ikke foregår på denne måde. Viden, der hældes på os uden at vi selv har fået lov at bearbejde, vurdere og anvende den, forsvinder i reglen få dage efter vi er blevet præsenteret for den. Derefter bliver den kun til passiv viden i stedet for til indsigt, som vi kan bruge aktivt og overføre til hverdagens kompleksitet.

Heldigvis er det muligt, at skabe en undervisning inden for stort set alle fagområder, der går dybere end vi er vant til. Vi lærer bedst når vi er involverede i processen, og hvis vi selv har ansvar for vores egen læring.

Vi lærer ikke kun med hjernen men i ligeså høj grad med hjertet. Vi lærer, når vi er involverede med hud og med hår. Vi lærer, når det er vigtigt for os, hvis vi har en opgave eller et problem, der skal løses, hvis vi ved hvor vi rigtig gerne vil hen og er klar over, at vi endnu ikke er i mål.

Undervisningssituationen kan og skal aldrig være det samme som virkeligheden - men vi kan imitere virkelighedens læringssituationer. Nogle af forudsætningerne er; at der er spørgsmål før der er svar, at vi tager udgangspunkt i dagligdagens problemer, en uopfyldt målsætning eller en kommende udfordring.

Hos INNER ACTION stiller vi store krav til os selv om at opfylde kravene fra denne læringsforskning. Dette betyder blandt andet, at du vil opleve, at vi stiller krav til dig som deltager, at vi stiller dig spørgsmål og at vi involverer dig og lader dig arbejde med udfordrende opgaver.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i dine daglige udfordringer og aktuelle situation, og alle teoretiske budskaber fremstilles i enkle og anvendelige modeller.

Vi lægger stor vægt på, at undervisningen er oplevelsesorienteret med et højt aktivitetsniveau, og at teorierne afprøves i mange sjove og lærerige cases. Vi kalder det Playful Learning!

Quote

Kontakt Teamet

Vores kontor

Team INNER ACTION holder til i lyse og inspirerende lokaler, mellem søjler og bjælker, på toppen af den gamle Godsbanegård i Vejle.

Postadresse:
Stampesvej 17
7100 Vejle

Kontakt os via mail

Kontakt os ved at bruge denne
mail for at skrive direkte:
action@inneraction.dk

Kontakt os individuelt

Claus Lehmann

mobil: +45 29 608 609

e-mail: claus@inneraction.dk

Gunhild Røy

mobil: +45 61 666 336

e-mail: gunhild@inneraction.dk

Jesper Volk

mobil: +45 70 23 43 23

e-mail: jl@inneraction.dk

Lars Egsvang

mobil: +45 28 76 00 70

e-mail: lars@inneraction.dk

Merete Lenbroch

e-mail: merete@inneraction.dk

Referencer

  • LEGO System A/S
  • LEGOLAND
  • Hotel LEGOLAND
  • Würth Danmark A/S
  • Sauer-Danfoss
  • ARLA FOODS A/S
  • Danfoss
  • Bang og Olufsen
  • Siemens Wind Power
  • Rexam
  • Medialogic
  • KMD
  • Rynkeby Maskinfabrik
  • DHL
  • Frie Funktionærer
  • Berlingske Service & Økonomi
  • Ålborg Universitet – MMT uddannelsen
  • SPEKVA A/S
  • Væksthus Syddanmark
  • Social Netværk Fyn
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Slagelse Kommune
  • pcs-gruppen
  • IF Skadeforsikring
  • DGI
  • Velux A/S
  • Virksomhedsnetværket Kolding
  • FSD – Foreningen ad danske SAP-brugere
  • BDO
  • CRECEA
  • Gumlink
  • Hotel des Nordens
  • Hotel Svanen
  • Kolding IF